Viggahus
Hytten Viggahus er 300 m² og kan bruges til weekendophold, sommerlejre, møder og lignende. Der er plads til 40 overnattende personer i de velindrettede soverum, heraf 10 sovepladser i 2 separate lederrum. I hytten er der både drenge- og pigetoilet med brusebad. Derudover er der en pejse- og opholdsstue med dertilhørende aktuelle køkkenfaciliteter, og Gryden er navnet på hyttens samligssal, hvorfra der er panoramaudsigt over hele grunden. Den er velegnet til leg, dans, biograf og musik uanset vejret. Der er borde og stole i rummet, så det også kan bruges til kursus og konferencer. Viggahus indeholder internet samt alle faciliteter for opnåelse af et afslappet og hyggeligt ophold for både deltagere og ledere, i små og store grupper og i al slags vejr.
Udeområdet er en naturgrund på 6700 m² med mulighed for lejrliv i telte efter aftale. På grunden har vi en shelter, der kan rumme 8-10 personer. Der er borde og bænke på terrassen og en rummelig lejrbålsplads samt fodboldbane. Lejrbålpladsen blev renoveret i 2013 med nye bænke.
Ejerlauget Viggatorp grænser op til Ganløse Orned, skoven med gode muligheder for spejderoplevelser og almindelige motionsture.
Aktivitetsmuligheder
Ved Viggahus er der muligforheder for aktiviteter til vands, til lands og i luften. Skoven byder på gode klatremuligheder samt leg og sjov på jorden, og Burre Sø er velegnet til kajak- og kanosejlads for alle aldre.
Find udstyr til dine aktiviteter på www.grejbank.dk.
Historie
Lyngby Baptistspejdere opførte hytten i 1970 og i 1988 blev den udvidet med en stor samlingssal (Gryden).
Pris
Weekendpriser:
April – September kr. 7.500,-
Oktober – Marts kr. 8.000,-
Evt. andre priser og betingelser kan oplyses af spejderkredsens hytteudlejer.
Udlejning
Hvis du ønsker at leje hytten eller har spørgsmål i den forbindelse, skal du ringe til hytteudlejer: Niels Dam, telefon: 22 71 27 75 eller skrive en mail: viggahusudlejning@gmail.com