Tropspejder Er du mellem 10-12 år, kan du begynde som tropspejder hos os. Troppen mødes hver mandag kl. 18.00-19.30 påOdinsvej 1, 2800 Kongens Lyngby.
Udfordringer og udviklingI troppen bliver aktiviteterne både større og mere udfordrende end i flokken, og vi lægger vægt på at have det sjovt, samtidig med at vi lærer noget brugbart. Igennem aktiviteter som navigation, mad over bål, førstehjælp, klatring og kanosejlads udfordres spejderne, hvilket giver mulighed for udvikling både individuelt og sammen. I troppen skaber vi igennem samarbejdsaktiviteter bevidsthed om, at alle er forskellige, med fokus på at gøre spejderne opmærksomme på hinanden, så der er plads til alle.
Patruljer Vi arbejder i faste, aldersinddelte patruljer, der er sammen til hvert spejdermøde.
Ture Vi tager på ture både i patruljer og med kredsen og deltager også i patruljedyster. Når vi er afsted en hel weekend, lærer alle hinanden bedre at kende, da vi er sammen over længere tid, og det skaber et godt fællesskab i patruljen. Vi laver nogle anderledes og ofte mere bemærkelsesværdige aktiviteter på weekenderne, da vi har rigtig god tid, og dermed kan nå mere end til patruljemøderne. Hver sommer tager vi også på sommerlejr med hele kredsen, og det er noget, vi altid ser meget frem til.
Bliv spejderFind generelle oplysninger om at blive spejder hos osher.